I løbet af Hjemme i Kunsten kom de unge kunstambassadører bl.a. til at udsmykke en række tunneler i Nivå og Kokkedal. Udsmykningerne blev udført i samarbejde med unge vækstlagskunstnere og var støttet af Kulturudvalget i Fredensborg Kommune.
Til en udsmykning i Nivå valgte de unge at lave en farvestrålende to-hovedet drage, der nu udsmykker en før så grå og kedelig væg i en tunnel på vej mod en daginstitution.
Kunstambassadørerne fik i deres arbejde med skitsering i stor skala vejledning af kunstner Sofie Burgaard og havde fokus på farvekombinationer og sammensætninger.
Dragen er blevet et pejlemærke i boligområdet, hvor beboerne har udtrykt stor glæde over den farverige 'tilflytter'.