IMG_3296
IMG_0890
IMG_0885
Andreas Langvad - sommer i Humlebæk
Andreas Langvad 2 - sommer i Humlebæk

Scenografi 


Under Art Lab 2020 skabte de deltagende unge en scenografi sammen med designer Brian Ulbrichsen. Formålet med samarbejdet var, at lave en byrumsscenografi, som foreninger og organisationer i Fredensborg Kommune kunne leje, og dermed skabe muligheden for jobs til de unge, der stod for opsætning og nedtagning af scenografien.

 

De unge arbejdede i forløbet med designproces og udarbejdelse af små mock ups. Den endelige udformning af 1:1 scenografien indebar gode samarbejdsevner og brug af symaskine, skruemaskine og malerrulle.

 

Forud for projektet havde kunstambassadører fra Art Lab 2019 haft foretræde for kommunens Kulturudvalg, hvor de fortalte om projektet og opnåede økonomisk støtte til scenografien.

 

Scenografien blev en vigtig del af Event Lab 2021, hvor flere kulturinstitutioner, foreninger og andre lokale organisationer lejede scenografien til blandet andet koncerter, talks og udendørs arrangementer. Kunstambassadørerne var hver gang i spil for at sætte scenografien op og tage den ned efter endt afvikling.